Tysktalende Sales Coordinator

Kan du give tyske kunder den bedste kundeserviceoplevelse? Motiveres du at være en del af en international organisation i vækst? Og har du samtidig lyst til at være en del af et fagligt stærkt kundeserviceteam, som hver dag leverer excellente oplevelser til kunderne? Så er du måske den nye Sales Coordinator, som Geveko Markings leder efter.

Stillingen er med direkte reference til den nordiske teamleder for kundeservice. Du vil blive en del af et stærkt team, hvor de fleste af dine kollegaer – ligesom dig selv, sidder på Geveko Markings kontor i Rudkøbing, Langeland, hvor de også har deres danske produktionsenhed.

Ansvarsområder:

  • Ansvarlig for udvalgte kunder på det tyske marked
  • Afløse på øvrige markeder ved fravær eller spidsbelastninger
  • Ansvarlig for ordreflow fra modtagelse af ordre, levering og fakturering
  • Kalkulere priser og vedligeholde prislister
  • Udarbejde tilbud
  • Yde excellent service til kunderne mundtligt såvel som skriftligt
  • Support til Sales Managers
  • Oprette nye varenumre
  • Reklamationsbehandling
  • Deltage i interne ad hoc-projekter


Kvalifikationer og kompetencer
Udover at du selvfølgelig brænder for at yde en excellent service til Geveko Markings kunder, så er det fordelagtigtig, at du har følgende kvaliteter og kompetencer:

  • Erfaring fra en lignende stilling i en international Customer Service afdeling
  • Erfaring fra en produktionsvirksomhed
  • Erfaring i at arbejde med ERP systemer. Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde i AX eller D365.
  • Teknisk interesse i vores produkter
  • Generelt stærke sproglige kompetencer. Gerne tysk som modersmål eller minimum flydende. Flydende i engelsk i skrift og tale.
  • Udadvendt med positiv indstilling både til opgaven, organisation og kollegaer
  • Proaktiv og energisk med en lyst til at få ting til at lykkes
  • Struktureret og systematisk. Kan håndtere mange deadlines og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Forandringsparat med en positiv indstilling


Praktiske oplysninger
Som medarbejder i Geveko Markings bliver du en del af en virksomhed på en spændende global rejse, i en organisation med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Årligt skal du forvente omkring otte rejsedage rundt til Geveko Markings andre lokationer for at udføre support.

Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring mv.

Ansøgningerne behandles løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt og seneste den 1. januar 2020. Der ventes gerne på den rigtige kandidat.

Har ovenstående fanget din interesse, så send hurtigst muligt din ansøgning og CV til TEMP-TEAM via dette link. Vær opmærksom på at ansøgningerne behandles løbende.

TEMP-TEAM A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal ske til Margit Storm. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Margit Storm på tlf. 63 12 53 44.

 

Om Geveko Markings

Geveko Markings er en international og førende producent og leverandør af højkvalitets- og miljøvenlige materialer til horisontal vejmarkering, dekorative mærkninger og vejreparationsprodukter Virksomheden har et stærkt globalt fodaftryk, opererer i +80 lande gennem 20 kontorer og 9 fabrikker. Kunderne tæller vejdirektorater, myndigheder, kommuner, private kunder og entreprenører, der er specialiseret i applikation af vejmarkeringer. Geveko Markings er europæisk markedsleder og en af de to globale markedsledere indenfor avanceret præfabrikeret vejmarkeringsmateriale i termoplast, som er det hurtigst voksende segment. I Europa har virksomheden en markedsandel på ˜60 % inden for dette segment og er langt foran nummer to, selvom konkurrencen er stigende. Geveko Markings har en stærk position og har stor gavn af det grundlæggende behov for vedligeholdelse og opførelse af veje samt udbyggelse af den trafikale infrastruktur. Ambitionen og intentionen er at fortsætte udviklingen af Geveko Markings som ledende producent og at accelerere salget ved at fokusere på nye og uudnyttede markeder.

Tilbage
Geveko Markings