Geveko Markings overtager Reflective Road Safety Products Pty Ltd og styrker sin position og tilstedeværelse i Australien, New Zealand samt Asien og Stillehavsregionen

|   News

Med virkning fra den 29. marts 2019 bliver Reflective Road Safety Products Pty Ltd (RRSP) en del af Geveko Markings Group og forretningsenhederne skifter i den forbindelse navne til Geveko Markings Australia, Geveko Markings New Zealand og Geveko Markings Malaysia.

Overtagelsen inkluderer produktionsfaciliteter i Australien, en forholdsvis ny fabrik i Malaysia, et erfarent management team samt et dedikeret medarbejder- og salgsteam. Ian Cocoran bliver Managing Director og skal dermed stå i spidsen for at sikre, at forretningen udvikles som en del af Geveko Markings med målsætningen om at blive regionens bedste og foretrukne leverandør af vejmarkeringer i høj kvalitet.

RRSP blev grundlagt i 2003 og har sit hovedkontor i Melbourne. Virksomheden er kendt som en kompetent og markedsledende leverandør af vejmarkeringer og trafiksikkerhedsprodukter, og er desuden i besiddelse af akkrediteringer, godkendelser og certificeringer i Australien, New Zealand samt et bredt udsnit af Asien og Stillehavsregionen. RRSPs produktportefølje inkluderer termoplast, præfabrikeret termoplast, vand- og oliebaseret maling, koldplast, glasperler, reflekser, lim og Klemmfix-produkter. Derudover er virksomheden distributør af supplerende produkter og udstyr indenfor trafiksikkerhed.

Opkøbet af RRSP afspejler Geveko Markings’ strategi om at styrke og videreudvikle sin globale position som en førende og værdiskabende leverandør af højkvalitets vejmarkeringsmaterialer. Formålet er at øge salget ved at udvide salgsstyrken og rette et mere dedikeret salgsfokus på Asien og Stillehavsregionen.

RRSP giver Geveko Markings bedre adgang til Asien og Stillehavsregionen og i løbet af de kommende måneder vil virksomheden blive fuldt integreret i Geveko Markings’ organisationsstruktur.

RRSPs resultater vil blive konsolideret fra den 1. april 2019, og overtagelsen vil bidrage direkte til Geveko Markings gruppens omsætning og indtjening.

 

For yderligere information kontakt:

Ulrik Haagen-Olsen

Group CEO

uhaagen@gevekomarkings.com

+45 23 25 02 24

Tilbage