Geveko Markings overtager Adbruf Ltd og styrker sin position og tilstedeværelse i Storbritannien

|   News

Med virkning fra den 11. april 2018 bliver Adbruf Ltd (Adbruf) en del af Geveko Markings gruppen og skifter navn til Geveko Markings UK.

Adbruf er kendt som en kompetent producent og leverandør af horisontale vejmarkeringsmaterialer, dekorative materialer og permeable belægningssystemer.

Virksomhedens produkter komplementerer Geveko Markings’ portefølje og inkluderer termoplast, malinger, farvebelagte aggregater samt supplerende produkter til høj friktion, fartdæmpning og farvede overflader.

Adbruf har 41 ansatte og er beliggende i Dorset i det sydvestlige England. Virksomheden er stiftet i 1964, og har i dag en stærk markedsposition i Storbritannien samt en del eksport af deres permeable og høj friktions belægningssystemer.

Opkøbet af Adbruf afspejler Geveko Markings’ strategi om at styrke sin tilstedeværelse i Europa og udvikling af sin globale position som den førende producent og leverandør af høj kvalitets vejmarkeringsmaterialer. 

Adbruf giver Geveko Markings bedre adgang til det britiske vejmarkeringsmarked, som er det næststørste i Europa, samt en yderligere produktlinje til at skabe og accelerere væksten. I løbet af de kommende måneder vil virksomheden blive fuldt integreret i Geveko Markings’ organisationsstruktur.

Preformed Markings Ltd og Allglass Ltd vil fortsætte som hidtil, som selvstændige virksomheder der er en del af Geveko Markings Gruppen.

Adbrufs resultater vil blive konsolideret fra den 11. april 2018. Overtagelsen vil bidrage direkte til Geveko Markings gruppens omsætning og indtjening.

 

For yderligere information kontakt:

Ulrik Haagen-Olsen

Group CEO

uhaagen@gevekomarkings.com

+45 23 25 02 24

Tilbage