Medarbejder til produktionsteknisk afdeling (PTA-tekniker)

|   News

Har du lyst til at være en del af en spændende, international produktionsvirksomhed? Med et Premium Brand der leverer synlige produkter, og som redder liv? En organisation med kort leveringstid til kunden, som betyder at netop vedligeholdelse af udstyr er særlig vigtig for vores ordreflow? Så er rollen som PTA-tekniker i Geveko Markings måske noget for dig.

Om jobbet

Vi søger en medarbejder til en nyoprettet stilling i vores produktionstekniske afdeling. Du får ansvaret for vedligeholdelsesstyring, vedligeholdelsessystemer og CE-mærkning af maskiner. Rollen er placeret i vores danske produktionsenhed på Langeland, men da vi er en global koncern med produktioner fordelt over hele verden, søger vi en profil, som på sigt kan tage et mere globalt ansvar.

Du vil få direkte reference til vores globale produktionschef og vil få en stor kontaktflade i vores organisation – både i Danmark og resten af verden.

 

Ansvarsområder

I rollen som PTA-tekniker vil du udgøre vores produktionstekniske afdeling. Vi har smede og reparatører ansat i organisationen, som vil bistå dig i den praktiske udførelse af vedligeholdelsen.

Konkret vil dine arbejdsopgaver bestå af:

  • Udarbejde og følge op på vedligeholdelsesplaner
  • Ansvar for vores vedligeholdelsessystem Equipment Manager
  • Risikovurdering og CE-mærkning af maskiner og udstyr
  • Reservedelsstyring, lagerstyring og indkøb
  • Leverandøraftaler på serviceaftaler og kalibrering
  • Opfølgning på vedligeholdelsesbudget og prognoser med månedlig opfølgning
  • KPI-opfølgning
  • Projektleder på mindre renoverings- og investeringsprojekter og deltagelse i større projekter
  • Beredskabsplan                          

 

Om dig

Vi forestiller os, at vores nye PTA-tekniker kommer fra en lignende stilling og har arbejdet i en produktionsteknisk afdeling i flere år. Derudover leder vi efter følgende kvaliteter og kompetencer:

  • En erhvervsuddannelse inden for maskinbygning eller automatik efterfulgt af en produktionsteknologuddannelse eller lignende
  • Erfaring med vedligeholdelsessystemer og databaser
  • Arbejder struktureret og målrettet
  • Har gode samarbejdsevner på alle niveauer i organisationen
  • Kendskab til energisyn og kravene i ISO 50001/bek. 1212
  • Rutineret bruger af Outlook, Excel og Word
  • Bruger af AutoCAD
  • Taler/skriver flydende dansk, taler/skriver engelsk på forhandlingsniveau og tysk på samtaleniveau

Som PTA-tekniker i Geveko Markings bliver du en del af en virksomhed, som er på en spændende global rejse, i en organisation med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

 

Processen

Er du den kandidat, vi leder efter? Vi gennemgår de indkomne profiler løbende, så send os dine oplysninger hurtigst muligt via dette link

 

Om Geveko Markings

Geveko Markings er en international og førende producent og leverandør af højkvalitets og miljøvenlige materialer til horisontal vejmarkering, dekorative mærkninger og vejreparationsprodukter.

Virksomheden har et stærkt globalt fodaftryk, opererer i over 80 lande gennem 20 kontorer og 9 fabrikker. Kunderne tæller vejdirektorater, myndigheder, kommuner, private kunder og entreprenører, der er specialiseret i applikation af vejmarkeringer. Geveko Markings er europæisk markedsleder og en af to globale markedsledere inden for avanceret præfabrikeret vejmarkeringsmateriale i termoplast, som er det hurtigst voksende segment.

Geveko Markings har en stærk position og har stor gavn af det grundlæggende behov for vedligeholdelse og opførelse af veje samt udbyggelse af den trafikale infrastruktur. Ambitionen og intentionen er at fortsætte udviklingen af Geveko Markings som ledende producent og at accelerere salget ved at fokusere på nye og uudnyttede markeder.

Læs mere på www.geveko-markings.dk 

Back