REFERENCE

DecoMark® donation til skotsk skole

DecoMark® donation til skotsk skole

10 november, 2017

DecoMark® markeringer har gjort frikvartererne på Leuchars Primary School en del sjovere

Det er over 10 år siden at Leuchars Primary School i Skotland første gang søgte om støtte til en ny legeplads til deres elever. Men der skulle gå mange år, før en ny legeplads faktisk blev en realitet. Skolens ansøgning blev nemlig afvist og skolen forsøgte derefter selv at rejse penge. Men hver gang de havde sat penge til side, oplevede de nedskæringer og pengene blev i stedet afsat til almindelig drift.

Leuchars Primary School ligger på Skotlands østkyst, godt 15 km syd for Dundee og tæt på den berømte St Andrews golfbane og har ca. 300 elever.

Craig Cummings var manden, der for nyligt tog sagen i egen hånd. Har var selv elev på skolen i 1970’erne og har nu børn, der går på skolen. Han besluttede at bede leverandører om hjælp, og vores britiske datterselskab Preformed Markings Ltd stod straks klar til at hjælpe i form af DecoMark® markeringer.

Udlægningen af DecoMark® markeringerne tog to en halv dag, og blev udført af Ray Stace og Andrew Price fra Preformed Markings Ltd sammen med Jamie Cochran fra Colas Ltd.

Craig, som arbejder i det lokale shoppingcenter, sørgede til gengæld for frokost, forfriskninger og al den hjælp han derudover kunne tilbyde.

Skolens børn blev henrykte over resultatet og historien fandt da også vej til den skotske presse, hvor den bl.a. fik et indslag i de landsdækkende nyheder.

Kontakt Geveko Markings for at høre mere om DecoMark®.